Det er ingen grund til at falde omkuld i bilagsbunker og besværlig regnskabsførelse, når du burde koncentrere dig om at udvikle din kerneforretning.
Så overlad trygt opgaven til os og få et altid opdateret bogholderi og opdaterede regnskabstal, som du kan regne med.
Det har faktisk aldrig været nemmere at lade andre ordne alt det besværlige.
Outsourcing af dit bogholderi
Måske sidder du selv og stresser over bilag, moms og afstemninger i de sene aftentimer - måske har du valgt at ansætte en bogholder på deltid eller fuldtid? Men er det den smarteste og billigste løsning?
Hvis du, som mange andre, vælger at outsource dit bogholderi for en fast månedlig pris, så kender du altid udgifterne til den løbende regnskabsførelse. Samtidig får du frigjort tid og overskud til at vækste din forretning.
Med de nye digitale muligheder, har det aldrig været nemmere at overlade bogføringen til et eksternt firma. Man behøver nemlig ikke længere at sidde i virksomheden for at kunne lave regnskabet, og det er heller ikke længere nødvendigt at skulle hente og bringe tunge ringbind med bilag.
Håndteringen af bilag kan i dag ske via en app, hvor du tager et billede af bilaget og sender det direkte ind i dit regnskabssystem. Også fakturering, betalinger og administration af løn kan alt sammen klares med ganske få tryk.
Den øjeblikkelige regnskabsførelse gør, at din virksomhed får et bogholderi, der altid er opdateret og giver dig et retvisende øjebliksbillede af virksomhedens økonomi. Det giver dig tryghed og et godt fundament til at træffe de rigtige beslutninger for din virksomhed.
Vælger du at lade os overtage den løbende bogføring får du en bogføringspakke, der møder dit behov. Ikke to virksomheder er ens. Derfor afhænger den månedlige pris af størrelsen på dit bogholderi og hvilke opgaver, du gerne vil have os til at tage hånd om.